Hjerneskanninger afslører, hvordan drikker alkohol gør folk mere aggressive

Vi har alle den ven, der får lidt ud af hånden, når de begynder at drikke alkohol. Måske bliver han højt, eller måske begynder hun at kæmpe med fremmede for at se på hendes sjove. Alkohol synes at fremkalde aggression, ændre hjernen på en måde, der gør en beruset person mere tilbøjelig til at se mindre sociale tegn som trusler, men hvordan det gør det har altid været lidt biologisk mysterium.

Men i et papir udgivet i tidsskriftet Kognitive, affektive, og adfærdsmæssige neurovidenskab, et team af forskere ledet af Thomas Denson, Ph.D., fra University of New South Wales School of Psychology bruger hjerneskanninger til at vise, at alkohol ændrer aktivitet i visse centrale dele af hjernen relateret til aggression og følelser.

Ved hjælp af funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI), en teknik, der sporer forandringer i blodgennemstrømningen i hjernen, så teamet på 50 unge mænds hjerner efter at have forbrugt to alkoholiske drikkevarer eller to ikke-alkoholholdige placebo-drikkevarer. Disse frivillige engagerede sig i en opgave, der målte deres aggressionsniveau i lyset af provokation, hvilket afslørede de dele af hjernen, der bliver mere aktive i sådanne situationer.

Forskerne fandt, at alkoholinduseret aggression var korreleret med nedsat aktivitet i præfrontal cortex, caudat og ventral striatum, men øget aktivitet i hippocampus. Disse dele af hjernen kontrollerer alle nøglefaktorer i aggression: Den præfrontale cortex er forbundet med tankevækkende handling og social adfærd, kaudatet er forbundet med hjernens belønningssystem og hæmmende kontrol, og den ventrale striatum er en del af det belønningssystem, der gør du har det godt, når du gør noget godt. Hippocampus er i mellemtiden forbundet med følelser og hukommelse.

Disse resultater understøtter tidligere hypoteser, at præfrontal cortex dysfunktion er forbundet med alkoholinduceret aggression. Ved at tage alle disse hjerneområder sammen siger forskerne deres resultater tyder på, at berusede mennesker har problemer med at behandle information gennem deres arbejdshukommelse. Kort sagt har de mistanke om, at alkohol fokuserer på en persons opmærksomhed på de signaler, der kunne tilskynde aggression, mens man tager opmærksomheden væk fra deres viden om sociale normer, der siger, at vold ikke er acceptabelt.

På samme måde mistænker de også, at alkohol kan gøre forholdsvis små signaler synes aggressive eller voldelige, hvilket kan forårsage, at en beruset person overreagerer til en mindre hændelse, som om nogen kigger på dem sjove eller ved et uheld bumpning i dem i baren. Densons tidligere undersøgelse af den vrede hjerne fandt en masse overlapning i den måde, som den præfrontale cortex opfører sig, når nogen er fuld og vred i forhold til, når de simpelthen ryger på deres vrede mens de er ædru.

Denne forskning foreslår nogle mulige hjernens biomarkører for alkoholfremkaldt aggression, hvilket er et væsentligt folkesundhedsspørgsmål. I henhold til centrene for sygdomsbekæmpelse og forebyggelse i USA var alkoholrelateret vold - herunder drab, børnemisbrug, selvmord og skydevoldskader - ansvarlig for mere end 16.000 dødsfald mellem 2006 og 2010, de seneste år agenturet rapporterede tal.

Selvom den nye undersøgelse ikke foreslår en løsning i sig selv, bygger den på vores kendskab til et aldersgammelt spørgsmål: Hvorfor bliver nogle mennesker assholes, når de bliver fyldte?

Abstrakt: Alkoholforgiftning er involveret i ca. halvdelen af ​​alle voldelige forbrydelser. I løbet af de sidste årtier er der blevet foreslået adskillige teorier for at tage højde for alkoholens indflydelse på aggression. Næsten alle disse teorier indebærer, at ændret funktion i præfrontal cortex er en proximal årsag. I det nuværende funktionelle magnetiske resonansbilleddannelseseksperiment (fMRI) forsøgte 50 sunde unge mænd enten en lav dosis alkohol eller en placebo og afsluttede et aggressionsparamigme mod provokerende og nonprovocative modstandere. Provokation påvirker ikke neurale reaktioner. Imidlertid viste de berusede deltagere i forhold til de ædru deltagere nedsat aktivitet i præfrontal cortex, caudat og ventral striatum, men forøget aktivering i hippocampus. Blandt berusede deltagere, men ikke blandt edru deltagere, var aggressiv adfærd positivt korreleret med aktivering i den mediale og dorsolaterale præfrontale cortex. Disse resultater understøtter teorier, der udgør en rolle for prefrontal kortikal dysfunktion som en vigtig faktor i beruset aggression.