Automatisering og robotter har kun gjort en ting: Gør livet bedre

$config[ads_kvadrat] not found

Humans Need Not Apply

Humans Need Not Apply
Anonim

"Skal ikke det ultimative mål for et samfund være 100% arbejdsløshed?" -Doug Stanhope

Revisorer har en 97% chance for at se hele deres levebrød outsourcet til teknologi inden for 20 år. Paralegals står over for 94,5% odds. Du er en banktæller? Der er en 98,3% chance for at maskiner vil sætte dig ude af arbejde inden for de næste to årtier.

Krydet er steget Revere-stil: Roboterne kommer. Vores hyperteknologiske tilstedeværelse, domsdagsgangen går, sætter scenen for udbredt ledighed i fremtiden. På en tid, der er tilstrækkelig lang tid, er teknologien klar til at overtage den hvide hvide job. Så hvad sker der med de resterende mennesker, når teknologien gør alt det arbejde, vi mener, nødvendigt for at lette samfundet?

Hvad er jobmene mest og mindst sandsynligvis erstattet af automatisering? Mere i # HDR2015: http://t.co/4QzIZJpjM1 pic.twitter.com/qigNof7w0w

- FN-udvikling (@UNDP) 5. januar 2016

Argumentet om, at automatisering har fjernet job og vil fortsætte med at gøre det, er ikke værd at imødegå. Medmindre der er en massiv solflare, vil fremskridtet fortsætte stadigt i den retning. I sin bog "Robotic Nation" peger forfatteren Marshall Brain på forskellige pengehåndteringssystemer som spidsen for det automatiserede spyd. Når du betaler for gas ved pumpen, får penge fra en pengeautomat eller afslutter en selvkontrol i en detailhandel, gør du menneskelige systemer forældede. Hvis tidligere trends er nogen indikation, vil du fortsætte med at gøre dette, fordi det er praktisk. Folk har historisk været fint med andre, der taber indkomst.

Og der er en god grund til: Automation har kun gjort verden bedre for folkene i den. Vi har en implicit forståelse af dette selv, mens vi udtrykker bekymring over fremtiden for middelklassen.

I 1772 talte forfatter Thomas Mortimer mod de opfattede farer ved et nyt savværk, der kun krævede to mænd til at operere. Mortimer frygtede, at en sådan teknologi ville "udelukke arbejdet hos tusindvis af nyttige arbejdere." I dag taber vi ikke for meget søvn over træproduktionsindustrins jobantal. Fra et fysikperspektiv ændrer arbejdet sig ikke. Ud fra et kulturelt perspektiv ændres det hurtigt.

Indenfor de næste 5 år kan 20% af eksisterende jobs automatiseres http://t.co/nnnOEu2aBn via @raconteur #futureofwork

- Fabien Robineau (@fabienrobineau) 7. januar 2016

Parafrasering af Aristoteles, lærde John Messerly, at "den menneskelige tilstand afhænger i høj grad af, hvilke maskiner der kan og ikke kan." Jo flere arbejdsmaskiner gør, jo friere forlader de menneskeheden at engagere sig i andre aktiviteter. Roboter udfører løbende regelmæssigt farligt, præcist arbejde, der plejede at se mennesker skadet på samlebånd eller i fabrikker. Teknologi som dette er let at juble for, fordi det holder vores dødelighed i stykker. Digitale revisorer gør det ikke. Digitale konti gør noget mere interessant.

Overvej eksemplet på den mand, der satte sig ud af et job hos et samlingsagentur i 2013 ved at skrive et computerprogram til at gøre sit arbejde for ham. Hvad der plejede at kræve en måneds indsats-beregne regneark for at identificere, hvem der skylder penge og fodre disse data til forskellige kreditrapporteringsbureauer - tog ham nu kun 15 minutter. Den eneste "menneskelige indsats, han måtte udøve på kontoret, var længere at afhente telefonen og ringe til nogle få mennesker, der skylder penge. Resten af ​​hans arbejdsdag var fyldt med lur, film og undersøgelse af interessante emner online. Hans software fungerede så godt, at hans bottom-line resultater faktisk forbedret.

Nede på vejen er intelligente maskiner, der kører smart software, til stede for at erstatte læger, lærere, flyselskaber og alle ordrer, der klassisk betragtes som "strengt for mennesker." Det er en verden radikalt i modsætning til den, vi kender nu, men er det ikke hele ideen? Som iværksætter Marc Andreessen berømt berømt, "Software spiser verden." Denne følelse har ført til panik blandt ikke-softwareudviklere, men sandheden er, at vi alle kan være softwareudviklere. Vi kan alle skabe systemer og køre dem. Grundlæggende, det er det, de fleste af os gør alligevel.

Få automatiseringshistorien lige i fremstillingen: "Roboter tager job" er ikke den slam dunk folk tror det er

- Jared Bernstein (@econjared) 6. januar 2016

Hvad er slutresultatet af automatiseret intellekt? Messerly forestiller sig "et samfund, hvor maskiner gør alt det arbejde, som mennesker ikke ønsker at gøre, og mennesker kan udtrykke sig selv, men de kan lide uden at skade andre." Denne hypotetiske fremtid giver rigeligt plads til folk til at skrive, skabe kunst, frivillige, og brug tid sammen med familien. En verden uden job forlader os til at arbejde på vores egne menneskelige relationer: "Vi alle ville have gavn af et sådant arrangement, som vi alle har meget at bidrage til hinanden," siger Messerly.

Bekymringen om dette system er, at det kan føre til indkomst ulighed. Det er et retfærdigt problem, men overvej det et øjeblik: Ting bliver bedre. Vi må muligvis have nogle brutale samtaler om fordelingen af ​​rigdom, men det er ikke roboternes fejl. Roboten er her for at hjælpe.

$config[ads_kvadrat] not found