Grønlands 512 år gamle haj: Her er hvad det ser ud til

I over 50 år har opdagelsesrejsende af det nordlige Atlanterhavs mørke farvande været opmærksomme på eksistensen af ​​en mystisk haj, der kun vokser nogle få centimeter hvert par år - men kan nå længder på op til fem meter. Der var kun én forklaring: disse ting skal være absolutte gammel. I flere årtier har hajerne dog elimineret forskerne i deres forsøg på at bestemme deres alder. Men så kom Københavns Universitetsbiolog Julius Nielsen sammen og afslørede hajernes hemmelighed.

Grønlands hajer, rapporterede han i en artikel i 2016 i Videnskab, lev i århundreder - i et tilfælde, selv op til 512 år. Det er ældre end Amerika. Det er ældre end avis. Ældre end teleskopet.

Nielsens monumental opdagelse er tilbage i nyheden igen, efter at han sendte et foto til sit Instagram i begyndelsen af ​​december, hvor han meddelte, at han endelig havde afsluttet sin Ph.D. afhandling - en kæmpestor 142 sider på grønlandshaven. I slutningen af ​​november, den New Yorker også dyve i detaljerne i hans arbejde.

Ph.d.-afhandling ✔️ 142 sider om #greenlandshark. Lad julferien begynde 😃💯👏🏻

Et indlæg delt af Julius Nielsen (@ juniel85) den

Hans afhandling indeholder utvivlsomt den forklaring han gav i hans Videnskab artikel om hvordan han formåede at opdage gennemsnitsalderen for de gamle hajer. Deres forventede levetid er mindst 272 år, skrev han og bemærkede, at den største kendte person - som målt i 502 centimeter - blev beregnet til 392 år, giver eller tager 120 år. Det betyder, at hajen i teorien kunne være 512 år gammel.

I den undersøgelse forklarede han, hvordan han brugte en dating metode, der normalt var forbeholdt arkeologi for at udnytte en biologisk biologi i hajens øje.

"Vores livsforløbsundersøgelse er baseret på CO2-14-datoen for grønlandske hajobjektiver," sagde han i en erklæring i 2016. "Som med andre hvirveldyr består linserne af en unik type metabolisk inaktivt væv. Fordi linsens centrum ikke ændrer sig fra tidspunktet for hajens fødsel, gør det det muligt for vævets kemiske sammensætning at afsløre en hajs alder."

Et +1000 kg monster mærket og frigivet 🙏🏻 #greenlandsharkproject

Et indlæg delt af Julius Nielsen (@ juniel85) den

Carbon-14-dating er afhængig af det stadige affald af carbonmolekyler i dets forskellige differentierbare isotoper (lidt lettere versioner af det oprindelige molekyle). Fordi carbon-14, et radioaktivt element, allerede er kendt for at have en halveringstid på 5.730 ± 40 år, kan forskere måle mængden af ​​carbon-14 tilbage i en prøve - sammen med mængden af ​​dets isotoper - for at bestemme hvor lang tid der har været en ting på jorden.

I midten af ​​hajens lins, ligesom alle væv i levende organismer, indeholder meget kulstof, men hvad Nielsen og hans team især søgte var, blev carbon-14 absorberet af hajerne under atomprøvning i 1950'erne.

Et satellitmærke fra denne kvinde, som vi fangede tidligere i år i #Greenland, har netop meldt hendes stilling. Hun er nu ~ 500 km fra fangststed og hun er ikke alene. En anden haj mærket på samme ekspedition er næsten på samme sted. Dette er det første bevis på #Greenlandshark-gruppemigration. Godt arbejde GS304 og GS309 👊🏻🦈👊🏻🦈 #greenlandsharkproject #tagandrelease #oldandcold #extremefishing #science #sharkscience #psat #wildlifecomputers #arctic #ocean #fishing #shark #marinebiology #marinescience #conservation

Et indlæg delt af Julius Nielsen (@ juniel85) den

Ifølge Nielsen var der brug af carbon-14-dating for at anslå hajernes alder ganske uortodoks. "Vi bruger veletablerede radiocarbon metoder, men kombinerer dem på en ny måde, sagde han. "Denne tilgang, sammen med de ekstraordinære aldre for disse hajer gør denne undersøgelse meget usædvanlig."

På nøjagtigt 1 time og 7 minutter vil et satellitmærke pop-off fra denne grønlandske hajkvinde, det vil flyde til overfladen og etablere kontakt med en Argos-satellit. Det vil så transmittere oplysninger om position samt besatte temperaturer de seneste 3 måneder. I morgen formiddag vil jeg forhåbentlig få de data, der bare kan gøre det til min ph.d.-studerende, inden de slutter om fire uger. Alt dette (undtagen at aflevere ph.d. om fire uger) vil dog kun ske, hvis 1) hajen ikke er under havis (hvilket ville hæmme satellittransmission), 2) havet er ikke for groft, hvor hajen er, som kan føre til at taghætten ikke kan eksponeres korrekt i luften eller 3) at hajen ikke har været dybere end 2.000 m, som ville have knust taggen og ødelægge den …. det kræver også, at der ikke er noget irriterende dyr, der spiser tag, før vi får de data, der er sket med os ved en tidligere implementering. FINGERS CROSSED🤞🏻 # greenlandsharkproject Fotokredit: Takuji Noda 📸

Et indlæg delt af Julius Nielsen (@ juniel85) den

Mens de svindende hajer er blevet bestemt, er det stadig uklart hvordan de formår at leve så længe. Nu, da Nielsen er ved at få sin Ph.D., vil han være i en god position at finde ud af - idet han antager, at hans eksisterende arbejde vil hjælpe med at bevare disse mystiske gamle fisk, som han håber.

Hvis du kunne lide denne artikel, tjek denne video af en undervands drone for at udforske havets liv.