Vi gik først til Venus 50 år siden, og her er hvorfor vi går tilbage

På denne dag i 1966 ramte den sovjetiske sonde Venera 3 sammen med Venus, hvilket gjorde historien til det første menneskeskabte objekt for at komme i kontakt med den såkaldte Morning Star. I øvrigt var det også første gang, vi havde nået noget andet end månen.

Hurtig frem til nutiden: Efter mange år at lade Mars hog al opmærksomhed, er Venus tilbage i rampelyset. På mandag, kun en dag genert af Venera 3's 50 års jubilæum, meddelte NASA sine planer om at lancere en Venus-rover i 2023 - det er hurtigere end vi endda håber at nå Mars.

Vi har ikke landet en sonde på Venus siden Sovjetunionens Venera 14 - en sonde, der modstod planetens intense 500 graders Celsius-varme i alle 57 minutter - lavede i 1981. Før det var flere Venera forgængere sammen med NASA-run Mariner 2 mission i 1962 forsøgte at samle data om den venusianske atmosfære under flybys men havde begrænset succes. Det skal ikke komme som en overraskelse: Planeten er ikke ligefrem landervenlig - med temperaturer, der er varme nok til at smelte bly, betragtes det solsystemets hotteste - og dets kulsyrefyldte atmosfære er dækket af svovlskyer. Ud over det er trykket på planets overflade ca. 90 gange så stort som jordens jord.

01 Mar 66 'Venera 3' blev det første rumfartøj for at nå Venus #NASA pic.twitter.com/Q387y0PveB

- Kaptajn.Robtv.200 (@AA_Pilot) 1. marts 2016

Trods planetens voldelige forhold formåede Sovjetunionen at lande 14 landers - omend kortvarige - på overfladen. USA sendte et par af sine egne - især Pioneer Venus Multiprobe i 1978 - men Venus var stort set Sovjetunionens domæne.

Årsagerne til, at NASA mangler engagement i Venus-rumløbet med Sovjetunionen, er ikke helt klart, men det nationale luft- og rummuseums rumhistoriker Roger Launius har antydet, at de to lande havde udarbejdet en aftale, hvor sovjeterne ville erobre Venus og amerikanerne ville tage på Mars.

En "kunne" i en overskrift om en foreslået Venus-mission http://t.co/fYD9UsKyqG bliver "vil" i en omskrevet en:

- Jeff Foust (@jeff_foust) 1. marts 2016

Siden begyndelsen af ​​årtusindet har NASA og ESA sendt kredsløb omkring Venus, og Japan forsøgte at gøre det samme i 2010.

Vi er kommet langt siden krasjende røbere kun for at få dem til at være sublime i den sirende venusianske varme i løbet af få minutter. NASAs nye foreslåede probe, Zephyr, vil forsøge at gøre, hvad mennesker ikke har gjort siden Vega 2 i 1984 - faktisk overleve på Venus 'overflade til en ambitiøs 50 dage og brug en landsail lavet af airfoil til at bevæge sig rundt på overfladen.

Mens NASAs planer er ambitiøse, efter at have kendskab til Venus i over 50 år, er det på tide, at rumbureauet tog sit forhold til det næste niveau.