Universelle oversættere vil føre til sex og mange misforståelser

Selvom vi måske ikke har universelle oversættere som sømløse som Douglas Adams Babel fisk eller Kurt Vonnegut's Gokubi, har vi Google translate og den nyligt opfundne ili, en håndholdt oversætter, der specifikt markedsføres på tværkulturelle lotharios. Spyt spil i den lille bærbare, og reklamen ville have dig til at tro, du vil snart kysse smukke japanske kvinder. Er det overraskende, at en teknologi, der længe plejede at fremme science fiction plots og overveje enden af ​​samfundsmæssige barrierer, ville blive seksualiseret lige ud af porten? Ikke rigtig. Køn er spydets punkt, når det kommer til kulturel interaktion, og universelle oversættere åbner en ny romantisk grænse.

Sikker på, at et værktøj, som let kan forstå et hvilket som helst sprog, vil være utroligt nyttigt i politik eller videnskabens fremskridt - men det vil næsten også få os lagt så godt, at alle kan jage deres egen version af "eksotiske". Men sex er en ting og forhold er en anden. Ili og dens efterkommere oversætter sætninger og ord, men de giver ikke køreplaner til kulturer. Faktisk kan de lette fejlkommunikation ved at lade brugerne langsomt akkumulere misforståelser. Oversættelse giver os ikke helt forståeligt - ikke engang sprog gør det.

Begrænsningerne er slående.

"Jeg tror, ​​at der er en god chance for at du kan gøre en maskine klar til at oversætte oversættelser, hvis alle oplysninger i sætningerne var hvad der hedder" sandhedsbetinget information ", siger Swarthmore College professor i lingvistik Donna Jo Napoli. Inverse. "Hvad du siger, skal være falsk eller sandt - ligesom" Jeg har en kat. "Nå har du enten en eller du ikke."

Desværre er det vanskeligt at opgradere - umuligt at undgå den tvetydige. Tone giver os kontekst, men medmindre vores oversættelsesmaskine lader det gå igennem, bliver meget vild i oversættelse. Du kan f.eks. Sige: "Jeg vil kun tale med Bob" og betyder enten, at Bob er den eneste, du vil snakke med, eller chatten er alt hvad du behøver fra ham. Enhver, der bruger en universel oversætter, skal regne med kontekstens forståelse af maskinen. Et ord som den hollandske "gezellig", som betyder enten "intimt behagelig" eller "venlig" giver et eksempel på en faldgrube. En sand universel oversætter skal have en tilstrækkelig forståelse af sociale situationer for at finde ud af et analogt ord. Så er der leksikal tvetydighed - når ord ikke er dækket af en enkelt oversættelse, som "bark" på engelsk og "cita" på spansk.

Et af de værktøjer mennesker bruger til at omgå tvetydighed er metaforisk sprog. Analogier og metaforer er en konstant i menneskelig kommunikation. "Med deres evne til at udforme konceptuelle ideer i forskellige kulturer gennemsyrer metaforer næsten hvert eneste kugle i vores liv", skriver Fion Ho Yan Lau, en forsker ved Hongkong Universitet. "Forståelse og fortolkning af metaforer er også stærkt afhængig af ens eget sprog og kultur, ud over gennemsigtigheden af ​​metaforer."

Derfor er det vanskeligt at oversætte metaforer: De er så kulturelt indlæste, at de ofte ikke giver mening i andre sprog. For eksempel deler nogle metaforer i engelsk og kinesisk et generelt begreb; som fx begge sprog forbinder vrede med varme. Men en engelsk højttaler ville sandsynligvis møde det kinesiske udtryk for "Du bære!" Med forvirring - mens engelsktalende typisk forbinder en bjørn med hårdhed eller legesundhed, betyder det, at en person optræder som en idiot. Bears er ikke avatars af dumhed for den engelsktalende verden, så denne milde fornærmelse kan komme på tværs af som ret underligt, gratis eller seksuelt progressivt.

Uanset hvad ville den anklagede bjørn være forvirret.

Sprog giver enkeltpersoner et afgørende redskab til selvdefinition. De er også en af ​​de vigtigste måder folk konstruerer deres sociale identitet på. Forskere har fundet ud af at deling af et sprog får folk til at identificere med hinanden mere end at dele en kulturel baggrund. I tidsskriftet Sprog- og socialpsykologi, sociologer fra Arizona State hævder, at det er et gensidigt forhold - sprog påvirker dannelsen af ​​etnisk identitet, men etnisk identitet påvirker også, hvordan sprog bruges.

Når vi taler, relæer vi ikke kun information; vores ord kommer læsset med vores kulturelle oplevelser. Og forskellige ord på forskellige sprog kommer indlæst forskelligt, selvom de kommer fra samme person. I en undersøgelse fra 1987 af indvandrere i Det Forenede Kongerige fandt de, at de indvandrere, der valgte at udfylde et spørgeskema på engelsk, rapporterede forskellige værdier end de indvandrere, der besluttede at svare på deres modersmål. En særskilt undersøgelse af israelere, der bor i Australien, fandt, at da de begyndte at identificere Australien som deres hjem, begyndte de at favorisere engelsk over hebraisk. Sprog var iboende bundet til, hvordan de identificerede sig med den nationale kultur.

Den gode nyhed er, at selvom sproget informerer vores verden, formidler det ikke det, hvilket betyder, at udover det hikke der kommer med oversættelser, er der ingen større hindringer, der hindrer os i at forstå hinanden. Mens Sapir-Whorf-hypotesen har mistet fordel med sprogforskere, giver en fortyndet version mening: Sprog påvirker visse aspekter af vores kognitive funktion. Det bestemmer ikke eller retter vores tanker, men det definerer vores evne til at bruge disse tanker til at påvirke dem omkring os.

"Sproget kan nogle gange afspejle de måder, hvorpå vi forbinder ting i verden gennem de forskellige leksikalske elementer, vi bruger, men det bestemmer ikke vores verdens struktur," siger Napoli. "Vores verden pålægger sig kun sprog på de mest åbenlyse måder - som om der er et hierarki af status i et samfund, så er det meget muligt, at sproget vil afspejle dette hierarki i dets verb-slutninger. Men sproget forårsager ikke det hierarki, som Sapir-Whorf-hypotesen antyder."

Når det er sagt, svarer universel oversættelse ikke til eksisterende sociale hierarkier eller tilvejebringer den nødvendige kontekst for socialt fragtede sprog. Kan en universel oversætter tillade os at tale med hinanden og humanisere os selv? Absolut. Hvad det ikke kan gøre er at oversætte den massive masse af kulturel oplevelse, der kommer med sprog. En universel oversætter kan være den ultimative wingman, men det er ikke et pas til tværkulturel forståelse eller kærlighed. Måderne vi misforstår hinanden er dybere end det. De kan ikke nås med en stemmeaktiveret gadget.

En hjerne til hjerne-grænseflade? Nå, det er en anden sag.