Paywalls er et "Tourniquet" til Web News, siger 'Internet Trap' Forfatter

$config[ads_kvadrat] not found

? KERALA PSC LDC / LGS 2020 ? CLASS 97 ?കോഴിക്കോട് ജില്ലാ (KOZHIKODE DISTRICT) ?

? KERALA PSC LDC / LGS 2020 ? CLASS 97 ?കോഴിക്കോട് ജില്ലാ (KOZHIKODE DISTRICT) ?

Indholdsfortegnelse:

Anonim

Fra et digitalt vildt vest til landskab med murede haver har internettet divervet langt fra den oprindelige inkarnation af decentraliseret frihed i de sidste tyve år. Et område hvor ændringen har været klarest er med online nyheder. Outlets, der engang skræmte hjemmesider, ser dem nu som deres hele fremtid. For mange forretninger, der er afhængige af oprindelig rapportering - hvilket ikke er billigt - har paywalls gået op for at sikre, at den oprindelige journalistik stadig er finansieret. I mellemtiden er Google og Facebook hvor mange får deres nyheder gratis, da lokale nyhedsforretninger fortsat lider.

I den nye bog Internet Trap: Hvordan den digitale økonomi bygger monopoler og undergraver demokrati Matthew Hindman, professor i medier og offentlige anliggender på George Washington University, sporer stigningen af ​​Google og Facebook og forklarer hurdlerne andre organisationer - som lokale nyheder - står over for ikke bare at eksistere, men at vokse i et rum, hvor kortene er ikke til deres fordel.

Nedenfor er et uddrag fra Internet Trap, udgivet sidste måned af Princeton University Press.

Problemet med Paywalls

Måske har ingen "løsning" i de seneste år været lige så berømt som opførelsen af ​​paywalls. Men fordelene ved paywalls er ofte overdrevne, og deres sande omkostninger overses.

Mange har hævdet, at avisernes manglende opførelse af paywalls i de tidlige år af internettet var deres "oprindelige synd", den krise, der opstod i avisen. Faktisk blev der forsøgt flere gange blevet præsenteret af flere forskellige nyhedsorganisationer fra midten af ​​1990'erne.

Finansielle publikationer, som f.eks Wall Street Journal og Financial Times, havde hurtigt succes med paywalled indhold. Men for de fleste andre aviser har erfaringerne efter erfaring vist, at paywalls var en fejl: de reducerede webtrafik og onlineannoncering til en enkeltcifret procentdel af tidligere niveauer, samtidig med at der blev genereret lidt nye indtægter.

Disse langsigtede negative vurderinger af paywalls ændrede sig dramatisk i 2011, da New York Times implementeret en såkaldt målerbetalingsvæg. Besøgende til Times ville blive givet et bestemt antal artikler om måneden, og da denne kvote blev nået, ville enkeltpersoner blive bedt om at abonnere. Resultatet blev bredt udbredt som en succes. Ved udgangen af ​​2013 vil ca. 30 procent af Times Abonnementsindtægter - og 10 procent af de samlede indtægter - stammer fra digitale abonnementer.Den opfattede succes for Times førte til et haste af andre aviser for at implementere lignende systemer. I 2014 havde mere end 450 amerikanske dagblade implementeret en målevand. Det er nemt at forstå, hvorfor "bløde" paywalls har overgået tidligere versioner. Som de trafiknumre, der diskuteres tidligere, tyder det, at de fleste avisens brugere besøger et par gange om måneden. Mere end 90 procent af besøgende på webstedet ramte aldrig paywall i første omgang. Målte paywalls kræver således kun abonnementsindtægter fra tungere brugere. Betalingsmure giver aviser mulighed for at udføre prisdiskrimination - for at finde ud af, hvilke brugere der er mest villige til at betale, og så bede denne gruppe alene om at pony op.

Men mens målte paywalls giver en bedre række af trade-offs end hårde paywalls, er de ikke en gratis frokost. Den største pris for paywalls ligger i lavere trafik. Denne tabte trafik manifesteres ikke som et engangsfald. Det er mere lidenskabeligt, at det kommer i form af permanent lavere trafikvækst. Dette manglende publikum kan se lidt ud i starten, men publikumsgabet forbinder i tide. Selv den ** Times ** sig selv - som den lækkede innovationsrapport bemærkede - i årenes løb så en stabil, paywall-drevet trafiknedgang. Valutasæsonen i 2016 oplevede endelig en betydelig trafikvækst, men det er for tidligt at skrive om, hvorvidt dette boost vil blive vedvarende. Dens digitale abonnementsvækst har dog været hurtig nok til at holde trit med faldende printindtægter.

Ingen lokal avis har dog haft noget som Times 'Digital succes. Det Times ejer nationens bedste nyhedsmærke, og det producerer et enormt, varieret og ensartet højkvalitetsbundt af indhold. The Bezos-æra Washington Post har været i stand til at trække en lignende prestation, forbedre sit digitale produkt og vinde store spring i digitale abonnenter. Men succesen med disse nationale mærker er næppe repræsentativ. Et mere typisk tilfælde er Gannett, landets største trykte aviskæde. I 2013 rapporterede Gannett, efter at have vedtaget paywalls på alle firs af sine fællesblade, at den kun havde registreret en svag 46.000 abonnenter. Digitale kun abonnenter er endelig begyndt at stige, mens Gannett rapporterer 341.000 digitale abonnenter tilføjet som en del af "Trump bumpen." Men fordi mange af disse digitale abonnementer er kraftigt tilbagediskonteret, og på grund af hurtig erosion i sin trykkeri, er Gannett stadig oplevede en omsætning på næsten 9 procent om året i omsætningen pr. avis. Få, hvis nogen, af dets egenskaber er levedygtige som digitale virksomheder, uden at de fleste af deres allerede udarmede nuværende medarbejdere afskediges.

Betalingsmure er da ikke i sig selv en løsning på, hvad der passer til lokale nyheder. Så langt har betalingsveje fungeret som en tourniquet, hvilket sænker indtægtsblødningen væk fra avisens kerneforretning. Det betyder ikke, at de på balancen er en dårlig idé - trods alt er nogle gange en tourniquet en medicinsk nødvendighed. Men omkostningerne ved betalingsvæsen er store, selvom de betales på afdragsplanen.

Uddrag fra Internet Trap: Hvordan den digitale økonomi bygger monopoler og undergraver demokrati af Matthew Hindman. Copyright © 2018. Udgivet af Princeton University Press

Internet Trap: Hvordan den digitale økonomi bygger monopoler og undergraver demokrati er tilgængelig nu.

$config[ads_kvadrat] not found