Salamander Robot bevæger sig nøjagtigt som den virkelige ting, kan hjælpe forskere med at forstå vores spines

$config[ads_kvadrat] not found

Vertebral Column – Anatomy | Lecturio

Vertebral Column – Anatomy | Lecturio
Anonim

Ikke alle er okay med dissekere dyr for videnskabens skyld. I interesse for at studere hvirveldyrets hvirvler (specifikt arten kendt som Pleurodeles waltl) tættere har en gruppe forskere ved EPFL oprettet en robotreplikation af væsenet, som kan gå, krybe og endda svømme. Væsenet har 3D-trykte ben, motoriserede led og elektroniske kredsløb i stedet for et nervesystem - hjælper med at fremdrive det frem og navigere i omgivelserne.

Mens replikken er tæt på den faktiske væsen, er det ikke en præcis reproduktion. Amfibien har 40 hvirvler og flere led, som gør det muligt at rotere frit; men replikken har begrænset bevægelse og kun 27 motorer og 11 segmenter langs ryggen.Det er det seneste i en serie af salamander robotter skabt af laboratoriet, men denne model har ifølge teamet potentiale til at give forskerne et nærmere kig på, hvor præcis dyrene bevæger sig.

"Det nye er virkelig vores tilgang til at bygge Pleurobot," siger Auke Jan Ijspeert, som leder projektet. Han forklarer, at processen involverede "slog en balance" på designet ved at forenkle robotens knoglestruktur og replikere salamanderens gang i tre dimensioner.

Det virkelige geni er i fokus på rygmarven, som virksomheden siger var en beslutning, som Ijspeert gjorde sig selv. Rygmarven styrer kroppens bevægelse - ikke hjernen. Så satte firmaet sig efter at efterligne salamanderens bevægelse og hypotese om, at 3D-replikken kunne belyse, hvordan rygmarven virker, og hvordan det specifikt påvirker kroppen. Ved hjælp af elektrisk stimulering satte forskerne kurs for salamanderen til at udføre en række opgaver, med evnen til at fungere på den laveste indstilling.

Holdet søger ikke at stoppe med salamander-robotter i sin linje af "biorobots" til forskning. Undersøgelser som dem, der udføres på salamanderroboten, giver ikke kun forskere en bedre fornemmelse af hvordan dyret bevæger sig, men hvordan menneskers rygmarv virker og har udviklet sig over tid. Laboratorieteknik har potentialet til at blive et afgørende stykke fremtidig neurovidenskab og biomekanik - for dyr og mennesker.

$config[ads_kvadrat] not found