Klimaur: Nedtællingen til 1,5 grader Celsius

Den klimatiske klimapanel (IPCC) Særberetning om global opvarmning på 1,5 ℃ har åbnet et vindue for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader Celsius over preindustrielle niveauer, men kuldioxidemissionerne forventes at stige i 2018 for andet år i en række. Hvis denne tendens fortsætter, vil emissionerne køre globale temperaturer til 1,5 grader Celsius på mindre end 16 år.

Klimaet, vi skabte, viser, hvor hurtigt vi nærmer os 1,5 grader Celsius af global opvarmning, givet de nuværende emissionsudviklinger. Her præsenterer vi vores tredje årlige opdatering af uret i lyset af de seneste videnskabelige data, udgivet den 5. december 2018.

IPCCs særberetning viste, at 1,5 grader Celsius er en vigtig tærskel for mange klimapåvirkninger. Vejrtræk som varmebølger og ekstreme nedbørshændelser forventes at stige med hvert trin til global temperatur. Risikoen for irreversibelt isforløb og dermed stigende havstigning stiger kraftigt mellem 1,5 grader Celsius og 2 grader Celsius, og næsten alle koraller kan udslettes ved 2 grader Celsius opvarmning.

Ifølge de seneste data fra både IPCCs specialrapport og Global Carbon Project går vi mod 1,5 grader Celsius på lidt mindre end 16 år. IPCC-rapporten selv gav en rækkevidde på 12-35 år til 1,5 grader Celsius, hvis opvarmning fortsætter til den nuværende sats. I modsætning til IPCC-rapporten tegner Klimauret for, at emissionerne stadig stiger, hvilket vil få opvarmning til at accelerere.

Sporing af fremskridt i klimatilbageholdelsen

Klimaet blev lanceret i 2015 som en måde at visualisere tidslinjen over, hvilken global opvarmning der forekommer, og at levere en målepind, hvormed vi kan spore klimaforebyggende fremskridt. Hvis emissionerne fortsætter stiger, vil datoen vi når 1,5 grader Celsius bevæge sig nærmere. Hvis emissionerne begynder at falde, vil datoen for 1,5 grader Celsius bevæge sig længere væk.

Hvert år har vi opdateret uret for at afspejle den seneste globale CO2-udledningstrend og klimaforhøjelse. I 2016 så vi det tredje år af stabile CO2-emissioner. Denne mangel på stigning i CO2-emissionerne forlængede tidslinjen til 1,5 grader Celsius med et år.

Men i 2017 steg emissionerne, og uret blev sat tilbage med fire måneder. Emissionerne for 2018 forventes nu at stige igen med 2,7 procent. Dette er den største stigning i de globale emissioner siden 2011, og det bevæger sig 1,5 grader Celsius yderligere otte måneder tættere i tiden.

I år afspejler vores opdatering af klimaet også et nyt skøn over det resterende kulstofbudget fra IPCC 1,5 grader Celsius-rapporten. Dette budget, som repræsenterer det samlede antal tilladte CO2-emissioner mellem 2018 og den tid vi når 1,5 grader Celsius, er blevet revideret opadtil 770 mia. Tons CO2. I sig selv øger denne stigning i tilladte emissioner 1,5 grader Celsius yderligere længere væk med mere end to år.

Resultatet af de forventede 2018 CO2-udledninger og det reviderede kulstofbudget er, at vores estimat for datoen 1,5 grader Celsius nu falder nær udgangen af ​​året 2034.

En simpel metode

Klimauret svarer på spørgsmålet: I betragtning af den nuværende emissionshastighed og niveauet af menneskeskabt opvarmning, og hvis emissionsudviklingen over de seneste fem år fortsætter ind i fremtiden, hvor lang tid vil det være før de resterende tilladte emissioner til 1,5 grader Celsius er opbrugt?

Til dato har menneskelige aktiviteter udgivet næsten 2.300 mia. Tons CO2 siden 1870 som følge af forbrænding af fossile brændstoffer og skovrydning. Disse og andre drivhusgasemissioner har medført, at de globale temperaturer stiger med 1,06 grader Celsius i forhold til gennemsnittet på 1850-1900. De årlige CO2-emissioner fra fossile brændstoffer er de seneste fem år steget med gennemsnitligt 0,4 mia. Tons hvert år, og i 2018 forventes det at nå op på en rekordhøjde på 37,1 mia. Ton.

Ved at skabe Klimauret antager vi, at denne femårige fossile brændstof CO2-udledningstendens vil fortsætte ind i fremtiden, og at CO2-emissionerne fra skovrydning og ændringer i arealanvendelsen forbliver konstante i det seneste femårige gennemsnit på 5,3 milliarder tons Per år. Ved at bruge IPCC kulstofbudgetoverslag antager vi også, at andre forurenende stoffer end CO2, såsom methan og nitrousoxid, vil være ansvarlige for ca. 25 procent af opvarmningen mellem nu og 1,5 grader Celsius.

Hvor trygge er vi i vores tidsramme?

Vores tidsoverslag er følsomt for de usikkerheder, der er forbundet med klimaets reaktion på CO2-emissioner. Her giver vi et bedst estimat, hvilket betyder, at der er en 50 procent chance for at nå 1,5 grader Celsius før klokkens dato, og på samme måde, at der er en 50 procent chance for, at 1,5 grader Celsius-datoen vil forekomme senere end vist.

For at øge den tillid, vi ikke har overvurderet den resterende tid, kunne vi i stedet bruge et mindre estimat af det resterende kulstofbudget. Indstilling af tilladte fremtidige emissioner til 570 milliarder tons i stedet for 770 milliarder tons ville for eksempel flytte 1,5 grader Celsius dato fire år tidligere til omkring 2030. Dette ville igen øge vores tillid til ikke at overvurdere den resterende tid før vi når 1,5 grader celsius fra 50 til 67 procent.

En anden kilde til usikkerhed er, hvordan vi vælger at definere den globale temperatur selv. Her har vi brugt Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) standard definition af global temperatur. Den er baseret på tilgængelige målinger, som er rumligt ufuldstændige og kombinerer også luft- og overflade-havtemperaturmålinger til at estimere den globale gennemsnitlige overfladetemperatur. Hvis vi kun baserer uret på kun lufttemperatur estimater med fuld global dækning - som kræver enten klimamodeller eller usikker rumlig interpolering af tilgængelige temperaturdata - vil det resterende kulstofbudget blive reduceret fra 770 mia. Til 580 mia. Tons og 1,5 grader Celsius-datoen ville igen flytte fire år tættere i tiden.

Hvordan tilføjer vi tid til uret?

Måske er den vigtigste usikre faktor spørgsmålet om hvor svært verden vil forsøge at reducere fremtidige CO2- og andre drivhusgasemissioner. Det er klart, at hvis CO2-emissionerne fra fossile brændstoffer fortsætter med at stige, vil vi fortsat tabe tiden mellem nu og da vi når 1,5 grader Celsius. På samme måde, hvis hastigheden af ​​skovrydning eller emissioner af methan accelererer, vil dette også bevæge sig 1,5 grader Celsius tættere i tiden.

Nuværende nationale emissionsmål er ikke tilstrækkelige til at undgå 1,5 grader Celsius: Hvis alle lande opfylder deres 2030 mål, vil dette forsinke 1,5 grader Celsius med kun et halvt år. På samme måde ville det kun købe 14 måneders ekstra tid at holde CO2-emissionerne konstant på dagens niveau.

Hvis vi er i stand til at reducere CO2-udslippet til nul i år 2080, kan vi undgå 2 grader Celsius af den globale temperaturforøgelse, men ville passere 1,5 grader Celsius før år 2040. For at helt undgå at undgå 1,5 grader Celsius vil CO2-emissioner fra både fossile brændstoffer og skovrydning skulle elimineres inden år 2050.

At undgå virkningerne af mere end 1,5 grader Celsius af opvarmning vil kræve, at enkeltpersoner, virksomheder og regeringer samarbejder og prioriterer klimaaktioner på alle niveauer i beslutningsprocessen. Det er kun gennem fed og ambitiøs handling, at vi vil kunne tilføje nok tid til døgnet for at undgå de farligste konsekvenser af fortsat klimaopvarmning.

Det er en skræmmende udfordring, og det lykkes måske ikke. Men vi vil klart mislykkes, hvis vi ikke forsøger meget hårdere end vi har gjort hidtil.

David Usher, musiker og direktør for Human Impact Lab, er medskaberen af ​​Climate Clock.

Denne artikel blev oprindeligt offentliggjort på The Conversation af H. Damon Matthews, Glen Peters, Myles Allen og Piers Forster. Læs den oprindelige artikel her.