Nogle europæiske folktaler prædater Bibelen og græske myter

Gamle europæere havde en lang tradition for mundtlig fortælling, før de havde et skriftligt sprog, viser det sig.

Forskere fra New University of Lisbon og Durham University har udgivet nye beviser til støtte for teorien om, at nogle fælles eventyr går tilbage tusinder af år. Undersøgelsen fandt mindst en historie, "The Smith and the Devil", der sandsynligvis daterer til bronzealderen.

"Den grundlæggende fortolkning af denne fortælling - som er stabil i hele den indo-europæiske talende verden, fra Indien til Skandinavien - vedrører en smed, der rammer en ondsindet overnaturlig væsen (f.eks. Djævelen, Døden, en jinn osv.)" forfatterne skriver. "Smeden udveksler sin sjæl for kraften til at svejses sammen med noget materiale, som han derefter bruger til at holde skurken fast på et fast genstand (fx et træ) for at renege på sin side af købet."

Historien stammer fra omkring 6000 år, da den sidste fælles forfader for den indo-europæiske sproggruppe roede. Fundamentet giver støtte til teorien om, at proto-indo-europæere havde en metallurgisk kultur, som stadig er genstand for akademisk debat.

Ingen andre eventyr, som forskerne undersøgte, gik så langt tilbage, men nogle, herunder "Skønhed og dyret" og "Den overnaturlige hjælperes navn" (dvs. Rumpelstiltskin) blev sporet tilbage mellem 2.500 og 6.000 år, da store sproggrupper forgrenede sig af.

Forskerne lånte deres metoder fra biologiområdet ved hjælp af fylogenetisk analyse for at rekonstruere familietræet i et givet eventyr. Ved at korrelere sprogafkom med tilstedeværelsen eller fraværet af en given historie kunne de bestemme sandsynligheden for, at fortællingen er gået ned gennem generationer, snarere end overført horisontalt gennem kulturel udveksling.

Det vil ikke overraske medlemmer af dagens orale kulturer, at historier kan overleve så længe med det grundlæggende plot uændret. Ikke desto mindre bestrider nogle akademikere, at moderne folkesagn kan have en historie langt dybere end den skrevne rekord. Undersøgelsens forfattere skriver: "Nogle litterære lærde har hævdet, at der er meget få beviser for at understøtte orale traditioners prioritet over litterære og argumenterede for, at det ikke er sandsynligt, at disse historier kunne have været overført intakt i så mange generationer uden støtte fra skriftlige tekster ”.

Wilhelm Grimm (af brødrene Grimm) hævdede selv, at folketalerne han samlet sammen med sin bror i 1884, var af gammel arv. "Det er min opfattelse, at de tyske historier ikke tilhører de nordlige og sydlige dele af vores fædreland alene, men at de er den absolut almindelige ejendom hos de næsten beslægtede hollandske, engelske og skandinaver", skrev han engang.

Hvad ville disse proto-indo-europæiske historier lyde til? Her er det bedste gæt af University of Kentucky sprogforsker Andrew Byrd, der fortæller en fortælling om en konge, der ønskede en søn, bad for en søn, og fik hans ønske.