Den første 1000-årige person kunne allerede være i live, takket være A.I.

$config[ads_kvadrat] not found

Türkiye Yüzünden F-35’ler Tarih Oldu! ABD Türkiye’ye Muhtaç

Türkiye Yüzünden F-35’ler Tarih Oldu! ABD Türkiye’ye Muhtaç
Anonim

Det første menneske til at leve i 1000 år kan allerede være født. Ben Goertzel, grundlægger og CEO for kunstig intelligensfirma SingularityNET, ser et stort skift i de kommende år, da super avancerede maskiner forudsiger, hvordan forskellige stoffer vil interagere med kroppen.

Taler med Inverse På Human-Level Artificial Intelligence-konference arrangeret af GoodAI i Prag, Tjekkiet, sagde Goertzel "det er ret klart for mig", at forsker Aubrey de Gray er korrekt i sin påstand om, at den første tusindårige allerede lever. De Gray hævder, at forskere skal løse syv typer aldringsskader, som gør det muligt for mennesker at modtage regelmæssige top-up-behandlinger for at forlænge deres levetid.

"Det er ikke engang den yderst visionære i betragtning af, hvilken langvarighedsfreaks som Aubrey og jeg tror, ​​fordi jeg tror, ​​at vi nemt kunne være 10 eller 20 år væk eller endda fem år væk fra noget, der ville lade de fleste mennesker, der tog terapien, forlænge Livet ved at sige 10 eller 20 år ud over det ville være ellers, siger Goertzel. "Og når du er på det tidspunkt, så forhåbentlig er der en dygtig cyklus, der sker. Fordi en gang er der en terapi, der vil lade den person, der tog det, leve i en gennemsnitlig alder på 95 i stedet for 85, bliver verden ophidset. Og så vil du se flere ressourcer og entusiasme at gå ind i denne type forskning, og så vil du se flere opdagelser."

Det er et hurtigt voksende felt. Bare i denne uge fandt en ny undersøgelse fra University of Exeter, at forstyrrelser af visse genetiske processer kunne bidrage til omvendt aldring i celler. Nogle er færdige med at vente på ny teknologi, entreprenøren Serge Faguet har allerede brugt 250.000 dollars på biohacking for at udvide sin levetid.

Goertzel's globale A.I. netværk SingularityNET bevirker, at Sophia roboten ser smarte maskiner, der spiller en stor rolle på dette område, da det kan simulere og opdage virkningerne af ændringer på kroppen. Han citerer rapamycin, som har vist sig at forlænge levetiden hos laboratoriemus med 30 procent, men har den uheldige bivirkning af immunsystemet dysfunktion. En A.I. der kan forudsige og forstå disse virkninger kunne gøre nøgleanbefalinger, og det kan endda føre til, at maskiner udarbejder deres egne eksperimenter.

"Med automatisering af biologi lab udstyr, vil du have A.I. udløser sine egne eksperimenter, siger Goertzel. "Så du kan have, at du har AI'er, der styrer, instrueret evolution eksperimenter på gær, for eksempel så, at du gør noget genteknologi på gær, du observerer, hvad den modificerede gær gør baseret på observationer og feedback til appen, hvilket tyder på nye modifikationer, således at AI styrer forskningen om mikroorganismer. Lige nu sker der kun et par steder, men det bliver bestemt større."

Disse fremskridt ligner små, bag-scenespring, men de kan bane vej for maskiner, som direkte administrerer lægemidler til patienter.

"Du har en person på hospitalet, og de har et foder af noget stof, der kommer ind i deres arm, og der er en masse medicinsk udstyr, der overvåger ting," siger Goertzel. "Lige nu en A.I. kan gøre en anbefaling til lægen om, hvordan man modulerer drobet af stoffet, der går ind i personen baseret på de andre udlæsninger. Spørgsmålet er, hvornår laver du lægen valgfri, og A.I. modulerer kun mængden af ​​lægemiddel, der går ind i personen. Sandsynligvis ikke for længe fra nu."

I stedet for potentielt at udslette menneskeheden, som nogle højt profilerede futurister som Elon Musk har advaret er en mulighed, A.I. kunne øge vores levetid ti gange.

Redaktørens note: Human-Level Artificial Intelligence-konferencen finansierede Inverse's rejse og indkvartering for at dække arrangementet, men organisationen har ingen input over Inverss redaktionelle dækning.

$config[ads_kvadrat] not found